Nogle spil kører dårligere på PS4 Pro

Eurogamer har testet en del spil på PlayStation 4 Pro og er generelt meget imponerede! De har dog oplevet at Watch Dogs 2, Skyrim og The Last of Us ligefrem kører dårligere på PS4 Pro end på den ældre PlayStation 4. Problemet opstår når man ikke har et 4K fjernsyn, men blot et med Full HD (1080p) opløsning. Dermed skal PS4 Pro bruge ekstra hestekræfter på at nedskalere det renderede billede (som f.eks. kan være 2160p, 1800p eller 1440p) og vise det i 1080p. Sony siger at de er klar over problemet og arbejder på en løsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.